Leg & fællesskab i en coronatid (2020)

- Små HandiLege og Spil for få deltagere

Formål

Covid-19 lukkede ned for de større fællesskaber, hvor HandiLeg foregik. For borgere med handicap har retningslinjerne under pandemien ført til en strengere og længere nedlukning og isolation, end for resten af samfundet. Derfor var der behov for at nytænke aktiviteterne i HandiLeg. Hvordan kunne man have leg og fællesskab i en coronatid?

Aktiviteter

Fokusset på leg og fællesskab i en coronatid blev til en håndbog i små HandiLege og spil. Håndbogen beskriver aktiviteter for få deltagere med et udviklingshandicap (2-6 personer).
Det er lege, som passer til de små fællesskaber – under en nedlukning – eller i en situation, hvor man blot er nogle få, der har lyst til leg og fællesskab – for eksempel “en søndag på bostedet”.

Alle lege og spil er udviklet sammen med borgere og pædagoger i de sociale bobler, man færdes i under pandemien. Små HandiLege og spil er enkle at udføre og kræver kun få redskaber og lidt plads.

Håndbogen beskriver 20 små HandiLege og spil.
Hver leg og spil er beskrevet i versioner fra de helt enkle til de mere komplekse.

* = Enkel version af leg/spil
** = Almindelig version af leg/spil
*** = Kompleks version af leg/spil
♿ = Angiver at her kan borgere i kørestol og med rollator være med.

Målgruppe

Små HandiLege og spil baserer sig på projekter og erfaringer om leg med mennesker med udviklingshandicap. Materialet henvender sig direkte til instruktøren – som kan være en pædagog, en borger, en frivillig – én som står for at sætte aktiviteten i gang.

Periode og støtte

Leg & Fællesskab i en coronatid er et projekt med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens
”Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under corona-krisen”, som Gerlev Center for Leg & Bevægelse drev i perioden august-december 2020 plus en forlængelse pga. anden bølge af covid-19 til 30. juni 2021.

lars-hazelton

Projektleder

Lars Hazelton

hazelton@gerlev.dk

+45 27 20 46 20

Læs og download håndbogen:

Kontakt os med spørgsmål, bestillinger eller andet