Legeparken åbner for sommeren

Legeparken åbner

Legeparken byder velkommen til en sommersæson med masser af leg, glæde og fællesskab – foruden håndsprit og god inspiration til Corona-sikker fællesleg

Efter en alt for lang Corona-pause dette forår åbner Legeparken igen i skolernes sommerferie torsdag-søndag kl. 10-17. Som alle andre har Gerlev Legepark været nødt til at holde lukket som følge af smittefare i forbindelse med COVID-19, men nu åbner porten igen og parken er lige så smuk og grøn og sjov som nogensinde.

Inspiration til sikker fællesleg
Ventetiden i forbindelse med nedlukningen har ikke være fuldstændig spildt: Gerlev Center for Leg & Bevægelse har i samarbejde med Slagelse Kommune udviklet og gennemført særlige forløb for unge, kommende vikarer til skoler og dagtilbud med henblik på sjov og god fællesleg, som lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Erfaringerne herfra kommer alle gæster i Legeparken til gode, når Gerlevs legeinstruktører sætter gang i sjov og sikker fællesleg to gange dagligt. Legene kræver ikke særligt udstyr og kan derfor “tages med hjem”. 🙂

Kontakt os med spørgsmål, bestillinger eller andet