Leg for dagtilbud

- Kunsten at lege i børnehøjde

På Gerlev er vi specialister i at lave fysisk aktiv leg med børn i institutionsalderen på en måde så det passer til børnenes alder og udvikling – og det gør det legende let at have det sjovt. Vælg en kategori herunder for at læse mere om hvad vi kan tilbyde jer.

 

Læs mere om:

Arrangementer hos jer

Som institution kan I bestille en instruktør fra Gerlev til at sætte gang i leg for børn og personalet til et enkeltstående arrangement – vi kan komme ud til jeres udflugtsmål eller blot komme og lege hos jer i de vante rammer på institutionens legepladsen. Vi kan også arrangere en Store Legedag med både lege og spil, hvor børnenes familier også kommer og leger med, f.eks. til sommerfesten.

Kurser for dagtilbud

Vi tilbyder en lang række kurser for pædagogisk personale, som styrker jeres egne evner i at sætte gang i leg til glæde for både jer og børnene. De fleste af vores kurser og kompetenceforløb kan afvikles hos jer i institutionen, sammen med jeres egne børn. Vi tilbyder også oplæg, kurser og leg for personalet uden børn, f.eks. til møder og personaledage – som inspiration og til at styrke det gode fællesskab i personalegruppen.

Besøg Gerlev Legepark

Tag på udflugt til Gerlev Legepark og gå på opdagelse i den 3 hektar store park fyldt med historiske lege og spil. Parken indeholder udover spillepladsen også en stor rebbane, en balancebane og meget mere. I kan bestille en instruktør til at lave en skæg omgang fællesleg med jer undervejs i jeres besøg. Gerlev Legeparks besøgende bruger typisk fra 3-5 timer i parken, så sæt gerne hele dagen af til et besøg.

Kontakt os

med spørgsmål eller for at bestille et arrangement eller kursus

blockquote Vi ville ikke være de legende og teoretiske oplevelser foruden som vores samarbejde med Gerlev har givet os. Og når jeg skriver os, så er det børn, medarbejdere og forældrene, da det bla. er det unikke ved Gerlev, at vi oplever i et fælleskab. Så jeg/vi kan kun varmt anbefale at indgå i et samarbejde med Gerlev.

Vibeke Snedevind, leder i Ringgårdens Børnehave

blockquote En sand fornøjelse og et meget sjovt og lærerigt uddannelsesforløb. Nu leger vi bevægelseslege hver dag. Det gjorde vi også før, men det her er noget helt andet 🙂

Susanne Strange Jensen, Blåbærhuset

Kontakt os med spørgsmål, bestillinger eller andet